KPK sæsonturnering
Regler for KPK sommerturnering 2016
- Turneringen starter i forbindelse med KPKs sommersæsonstartsturnering, søndag den 10. april 2016 og løber indtil dagen før KPKs vintersæsonstartsturnering (dato meldes senere).
- Turneringen er for individer for at gøre det muligt at spille med skiftende makkere.
- Der kan spilles single, double, triple eller double mod triple.
- Mindst ét KPK medlem på hvert hold. Deltagere, der ikke er medlem af KPK, skal oprettes og får en rating, men vil ikke kunne vinde præmie. Alle kampe fra KPKs interne turneringer registreres uagtet spillernes klubmedlemskab.
- Inden kampen starter, aftales det, om der er tale om en sæsonturneringskamp, så alle er klar over, om resultatet tæller. Dette gøres ved, at ét hold udfordre et andet. I bestemmer selv, hvordan holdene sammensættes. Holdet, som udfordres, behøver ikke acceptere udfordringen. Jeg vil dog gerne opfordre til, at I indrapporterer så mange af jeres kampe som muligt - bortset fra de mest useriøse og eksperimentelle.
- Spillested er underordnet.
- I opfordres til at medregne kampe, der indgår i andre turneringer. Kampe fra KPK turneringer skal medregnes.
- Vinder(en/ne) af kampen har ansvar for indberetning af resultatet. Indberetning foregår her. Indberetning kan foretages fra fx smartphone, så det anbefales at indberette, så snart kampen er færdig.
- Hvis der opdages en fejlregistrering, bedes I give besked til mig.
- Vinderen af turneringen er den spiller, der har flest point når sæsonen slutter (se punkt 1). Der er præmier til de tre spillere med flest point.
Pointberegningen er baseret på bayesiansk inferens. Alle spillere starter med samme rating (1000) og standardafvigelse (333 ⅓). En spillers pointscore er hans rating fratrukket 3 gange hans standardafvigelse - dvs. man starter med 0 point. Den beregnede rating og standardafvigelse for kampene er skjult for ikke at forvirre i forhold til den globale rating. Generelt vil man stige i point, når man vinder, og falde, når man taber - der er dog situationer hvor faldet i rating er lavere end faldet i standardafvigelse, hvorfor man kan tabe en kamp og alligevel stige i point.
Jeg forbeholder mig ret til at gribe ind, hvis der er mistanke om manipulation. Manipulation kan også være en spiller, der stopper med at acceptere udfordringer for på den vis at fastlåse sin pointniveau. I det tilfælde vil jeg pålægge spilleren at tage imod udfordringer.
|